Efterskrift de rettroende

 

Der bliver for tiden heftig diskuteret den hårde tone i debatten.

Specielt i de sociale medier kørers der hårdt på ind imellem, og det skriver mange deltagere, at de har det svært med.

 Jeg har heldigvis ikke selv fået smidt ubehagelige ord i hovedet, men jeg kan forestille mig, at det er forskrækkeligt og en mege grænseoverskridende erfaring.

 Der har været flere bud på løsning af problemet, men jeg har svært ved at se, hvordan man kan blive fri for de grimme ord. Selvfølgelig ville det hjælpe, hvis anonymiteten kunne undgås med falske navne, men jeg tror ikke, man helt kan undgå en ondskabsfuld og infantil tone.  

 Jeg tror dog i grunden ikke, at sådanne rabiate typer har det godt med sig selv, når de har behov for at aflæsse galdebeholderen ind imellem. Det må ikke være rart at leve med så meget utilfredshed og indestængt vrede og had, der trænger på og skvulper over.

 Når jeg læser hadefulde beskeder og debatformer, kommer jeg   uvægerligt til at tænke på at det i grunden må være forfærdeligt at fremstille sig selv sådan fuldstændig afklædt og udstillet, på grund af et svinsk udsagn.

 jeg synes altid, at de grimme ord falder tilbage på afsenderen med fuld kraft, og jeg kan egentlig kun have ondt af sådan et sølle menneske, der kun intellektuelt er i stand til at lufte ubehageligheder.

 Jeg kunne derfor ønske, at personer der er udsat for grimme ting i debatten, ville være i stand til at takle og have overskud til grim tale, og til at se igennem vreden og hadet og se det stakkels menneske der befinder sig bagved den onde ubehagelige tone.