De mindst egnede

 

Jeg skal da lige love for, der er gang i den for tiden med diskussioner om corona og næsten daglige pressemøder, hvor dekreter bliver udstedt i stort omfang med mange restriktioner og regler vi har at følge – blandt andet med de meget for tiden omtalte mink eller ikke mink.

Jeg skal ærligt indrømme, jeg har ikke mod til at overvære disse seancer, som jeg opfatter temmelig oppustede og dramatiske. Jeg er jo ikke helt ung mere, og således i farezonen. Det er nu ikke så meget for corona, men mere skrækken for at komme til skade med de dystre formaninger fra vores politiske ledere.

Det ser ikke ud til, at de unge mennesker har styr på ret meget, ikke engang dem selv og slet ikke Den Store Leder. Det kommer nok tydeligst til udtryk med minkene, hvor jeg ser de unge politikere tilsyneladende fuldstændig overrumplet af den megen postyr og opstandelse over den store plan de har iværksat.

Hvor mange familier fuldstændig får frataget deres levegrundlag både med hensyn til økonomi, men så sandelig også rent menneskeligt at blive frataget stoltheden ved at drive en virksomhed og klare sig selv.

De arme unge politikere har jo absolut ingen forudsætning og anelse om hvordan det er at være selvstændig med en virksomhed. Ejerne står selv med hele det personlige ansvar for at producere et produkt. Disse dygtige minkavlere er jo med til, sammen med de andre private erhvervsdrivende at sørge for grundlaget for at vi alle kan få brød på bordet. Jeg tror ikke, at de unge politikere rigtig forstår det.

Man kan jo så stille spørgsmålet: Hvorfor i alverden har vi så valgt sådanne unge, der kommer lige fra skolebænken uden erhvervsmæssig erfaring? Sådanne friske nybagte unge mennesker, har efter min opfattelse ingen grundlæggende muligheder for at lede, og er ikke just er de ypperste til at regere landet.

Det er jo i grunden en paradox at sådan noget kan forekomme, men demokratiets spilleregler giver jo os alle muligheden for at stemme på hvem vi vil. Også de mindst egnede.