Er socialistisk klimaide ustoppelig?

 

Jeg tror mange har svært ved at kapere, at der ikke skulle være et forudbestemt dybere formål med et livsforløb, der må da være en mening med det hele, og derfor klamrer sig til mange former for religioner, klamrer sig til en politisk ide, klamrer sig til ideen om menneskabt opvarmet klode, klamrer sig til menneskerettighederne og så videre, og så videre, for derigennem at fylde ud en eventuel livstomhed eller meningstom tilværelse.

Set ud fra mit syn på tilværelsen er det spildte kræfter at forfølge forskellige ideer, for at få en meningsfuld tilværelse. Jeg synes hellere man skulle se indad, og finde årsagen til en eventuel tomhedsfølelse.

Ideerne ser jeg som bevidst menneskabte konstruktioner, der skal få os til at løbe i takt med den for tiden mest højaktuelle ide. En glimrende metode for magtmennesker til at styre folket i en bestemt retning.

Sådan har det vel egentlig altid været med ideers udførelse igennem historien,
Det så vi i 30erne, hvor den nazistiske ide greb fat, og mange i den tyske befolkning og andre løb efter ideen. Det blev en forfærdelig blodig og ond tid der fulgte.

Det så vi med den socialistiske ides opblussen, som en bølge der var ustoppelig, og den hærgede og flænsede i det meste af forrige århundrede, og efterlod land og riger fuldstændig ødelagt.

Utallige af ideer har været fostret gennem historien, de begynder for det meste med det gode, men ret hurtig får ideerne deres eget liv, og udvikler som oftest en forfærdelig ondskab.

Lige nu prøver socialisterne igen, dog denne gang kamufleret som klimaideen,
og den synes også at have udviklet sit eget liv, og der er tilsyneladende intet middel til at stoppe denne ide, måske vi desværre må vente på den ganske tydelige lovmæssighed, at den bryder sammen indefra.

Det ser ud til, og forekommer udtrykkeligt klart, at det eneste der kan bringe disse ideer til ophør, er ideen selv. En fastlåst ideologi uden tilførsel af ny iltning, vil altid degenerere og forgå på et tidspunkt. Problemet er tiden, hvor ødelæggelserne kan blive katastrofale, hvis ingen har modet til at sige fra.

Nu har kloden sådan set selv klaret klimaforandringer i milliarder af år, også før mennesker var til stede, men pludselig er det sandelig os selv, der skaber den store klimaforandring, påstår socialisterne. Således også Marie Reumert Gjerding, tidligere medlem af enhedslisten nu præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i Jyske Vestkysten d. 23. august.

Det er ynkeligt at se, at også de fleste borgerlige flyde med på ideen. Jeg hørte på et tidspunkt en politisk kommentator sige, at den eneste måde hvorpå de borgerlige kan genvinde magten, var ved at kaste sig ind i kampen for klimaet.

Denne ikke ukendte øvelse kan imidlertid vise sig at være forkert, og
det kan da ikke være rigtigt, at de borgerlige helhjertet kaster sig over en socialistisk ide om menneskabt ændring af hele jordens klima. Er der ikke nogen hjemme i den borgerlige mere, der er i stand til at tænke selv?

Selvfølgelig vil det koste stemmer så længe de fleste løber efter klimaideen, og ikke noget at gøre ved det, men årsagen til en manglende vælgerskare kunne jo også være, at det er fraværelse af en politiker med mod til at sige fra, med mod til lederskab, der er brug for.

Har vi virkelig ingen leder, der tør gå imod den socialistiske bølge, eller flyder de bare alle med strømmen af klimaideen?