Velkommen her - træd indenfor

Med venlig hilsen

Jens PederNicolaisen

 

 

Mosegaard Bakke med Moseholm nede bagved mellem træerne

Jeg har taget tilløb flere gange til en hjemmeside uden det store held, sikkert fordi min tålmodighed ikke rakte. Nu bestemte jeg mig for, at det skulle være, og jeg er gået i gang, som i kan se.

Jeg har så efterfølgende funderet lidt over, hvorfor egentlig, og jeg er kommet frem til, at det faktisk er meget hyggeligt at sidde og nørkle med sådan en hjemmeside. Og jeg har læst et sted, at sådan et trekvart gammel hovet som mit har en god sundhed ved at lære nyt, det skulle massere cellerne lidt, som min nevø plejer at sige.

Da jeg jo er noget selvoptaget, vil hjemmesiden selvfølgelig omhandle mit liv, som jeg lever det i dag. Hvad jeg ellers går og foretager mig og bruger min tid på.

Jeg hygger mig meget med at skrive, og det er blevet til en del efterhånden, og jeg har tænkt mig at samle noget af det her, så er det mere overskueligt.

Jeg har tænkt mig  at begynde denne hjemmeside med Moseholm min mors fødehjem hvor det hele begyndte, hvor søskende vores havde hjemme. Skovhytten min fars fødehjem i Skodborg , der jo lå/ ligger syd for kongeåen, og det medførte mange problemer for familien Nicolaisen blandt andet min farbror.

En hyldest til mit hjemstavn Timring, som jeg ser og mærker det i dag, når jeg lægger vejen forbi, og også en hyldest til mit bo - for tiden St. Darum, hvor alskens gøremål bliver udfoldet. Her har også det gode skib Marthe hjemme.

Psykiatrien gemmer jeg til sidst.

Selvfølgelig min bog, som jeg har haft megen fornøjelse med at skrive. Det var ikke meningen den skulle udgives, den var bare tænkt som nogle ord om mit liv til mine efterkommere. Men et forlag ville gerne udgive den, og prisen var selvfølgelig en anden, end hvis jeg selv skulle få den trykt.

Mit andet skriveri er læserbreve og kommentarer i diverse aviser om mine tanker i al almindelighed, og en bog mere hvis jeg når at blive færdig med den.

Men en tanke faldt mig ind; sådan en hjemmeside bliver vel i grunden aldrig færdig, jeg vil sikkert blive ved med at fylde på, så længe jeg kan.